• Kalender
  • Boliger og Sal
  • Om Svanekegaarden
    • Billetter
    • Fonde og sponsorer
    • Persondata
    • Fondens Personale og Bestyrelse
      • Minde ord Peter Riis
    • Fundats
    • Gårdens Historie
    • Cookiepolitik
    • Strategi
  • Arrangementer
  • Masterclasses 2025: Cello
  • Svanekegaardens Venner
  • Coronarestriktioner
  • Kulturkuffert
  • Cello Festival 2022
  • Testside2
  • SusanneWM
  • sabber2022
  • Mød en forfatter 2023
  • Link til Bornholm info
  • JoMoeller
  • Mød en forfatter 2024
  • Workshop Tunes
  • Baltic Sea Art Project 24
  • Bhs. Censurerede Forårsudstilling 2025
  • Mød en forfatter 2025
  • DE
Åbent i dag 13 - 16
  • Billetter
  • Fonde og sponsorer
  • Persondata
  • Fondens Personale og Bestyrelse
    • Minde ord Peter Riis
  • Fundats
  • Gårdens Historie
  • Cookiepolitik
  • Strategi

Medarbejderene og bestyrelserne for Fonden Svanekegaarden og Svanekegaardens Venner skriver:

Formanden for Fonden Svanekegaarden, siden 2015, Peter Riis døde 79 år gammel d. 6. maj efter nogen tids sygdom.

Peter Riis var fra Thy, men det blev det østligste Danmark – Christians Ø, Bornholm og Svaneke - der nød godt af hans indsats og talenter i de senere årtier af hans liv.

I syv år var Peter Riis en meget afholdt og respekteret Administrator, “Fyrmester”, på Ertholmene. Han lagde aldrig skjul på, at her havde han nogle af de bedste og rigeste år af sin professionelle karriere. Han kom til Christians Ø fra sit og hustruen Ingrids galleri og frugtplantage i Kr. Eskilstrup på Vestsjælland og fra en stilling som skattechef i Stenlille.

De seneste 14 år - efter sin pensionering fra Christians Ø - viede Peter Riis til bestyrelsen og formandsposten for Svanekegaarden, som han betragtede som Bornholms vigtigste og mest mangfoldige kulturcenter. Han var en dygtig formand både i medgang og modgang. Han nåede knap nok at blive forhenværende men fulgte, hvad der foregik på Gården og hvordan økonomien udviklede sig, til det allersidste. Han var også i nogle år aktiv i bestyrelsen for Martin Andersen Nexøs Mindestuer.

Tilbage på Svanekegaarden er vi, der var så heldige at lære Peter Riis at kende både gennem hans engagerede ledelse af arbejdet i bestyrelsen og hans evne til at manøvrere i komplicerede situationer, dybt taknemmelige. Samarbejdet med Peter Riis var både ukompliceret og altid gensidigt berigende.

Peter Riis var som person, indbegrebet af venlighed, varme og oprigtighed. Han havde stor respekt for sine omgivelser og mødte alle med en umiddelbar og oprigtig interesse, et smil og sit smittende humør. Han besad også den klassiske gentleman’s dyder og generøsitet. Peter sparede således sjældent på sine opmærksomme iagttagelser og charmerende komplimenter. Men man skulle ikke tage fejl af hans grundlæggende seriøsitet og følelse af ansvar.

Peter Riis forbliver dybt savnet på Svanekegaarden. Uden tvivl også i Odd Fellow Logen i Krystalgade og Kaffeklubben i Rønne, hvis sociale betydning og netværk Peter Riis aldrig lagde skjul på.

Vores varmeste tanker går nu og fremover til Peter Riis’ familie og venner, til Ingrid og til hans to voksne børn Kristiane og Kasper, der som vi har mistet et dejligt menneske.

Æret være Peter Riis’ minde.

 

Kontakt

Svanekegaarden
Skippergade 2-8
DK-3740 Svaneke
tlf. +45 56 49 73 72

booking@svanekegaarden.dk

Åbningstider

Bhs. Kunstrunde 2025 - Fernis 2/5- sidste dag 9. juni

mandag lukket
tirsdag lukket
onsdag 13 - 16
torsdag 13 - 16
fredag 13 - 16
lørdag 13 - 16
søndag 13 - 16

Administration & kontor:

mandag lukket
tirsdag 11 - 15
onsdag 11 - 15
torsdag 11 - 15
fredag 11 - 15
lørdag lukket
søndag lukket

Om Svanekegaarden

Svanekegaarden - Bornholms Kulturcenter ligger i en af Svanekes mange gamle købmandsgårde.

I Svanekegaarden er der indrettet en intim koncertsal/teatersal, udstillingslokale, samt refugium for arbejdende kunstnere.

 

Læs mere...

Nyhedsbrev

Gi' et like

SvanekeGaarden
© Svanekegaarden