Generalforsamling den 29. april 2026 på Svanekegaarden
Generalforsamlingen blev konstateret rettidigt indkaldt med dagsorden ifølge vedtægterne:
Dagsorden:
- Valg af dirigent.
- Valg af referent.
- Bestyrelsens beretning
- Forelæggelse af regnskab
- Orientering om budget og fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelse
- Valg af suppleanter
- Valg af revisor.
Til stede var: Fra bestyrelsen Hans Michael Kofoed-Hansen og Peter Haase samt Vivi Statager, Birgitte Jallov, Lars Schunk, og Kjeld Pedersen. Andre deltagende var: Inger Bojesen-Koefoed, Jan Gorm Madsen, Lene Nielsen og Ulla Didriksen.
Afbud fra bestyrelsen: Karin-Elisabet Holm-Sørensen, Orla Søborg-Madsen, Dorte Sikker Jensen-Holm.
**************************************************************************
Ad 1: Dirigent blev Ulla Didriksen.
Ad 2: Referent var foreningens sekretær, Birgitte Jallov.
Ad 0: Ved generalforsamlingen 2025 lovede Fonden Svanekegaardens 2 repræsentanter i Vennernes bestyrelse at sikre en klar og enkel fremstilling af Fonden Svanekegaardens (SG) og Svanekegaardens Venners (SV) henholdsvise roller: historie og baggrund: hvilke mandater de hver især har og hvordan de hænger sammen. Peter Haase, formand for Fonden Svanekegaardens bestyrelse, præsenterede dette super klart (annex 0). Peter fortalte endvidere at Anne Munch Jensen (del af Fondens bestyrelse) havde lavet en større kortlægning af publikumsvaner og økonomi(u)balancer ifm forskellige aktiviteter. Et spørgeskema var bl.a. kommet ud af det, som uddeltes til Generalforsamlingens deltagere. Det vil bliver færdigformuleret med Lene Nielsens støtte og så sendt ud til alle Venneforeningens medlemmer og lagt på hjemmesiden.
Ad 3: Formand Karin Elisabet Holm-Sørensen, som desværre var syg, havde sendt input til bestyrelsens beretning, som Hans Michael delte på begges vegne (Annex 1).
Efter besvarelse af et par spørgsmål, godkendte forsamlingen formandens beretning med klapsalver.
Ad 4: Årsregnskabet blev præsenteret af Kasserer Lars Schunk (se Annex 2). Godkendt med applaus efter deltagernes udtrykte påskønnelse af at foreningen støtter SG med så vigtige frie midler.
Ad 5: Budgettet blev tilsvarende delt til orientering (se ligeledes annex 2) og bestyrelsens forslag om at fastholde kontingentet (175 kr. for enkeltpersoner, 300 kr. for familier, 500 kr. firma, 100 kr. kunstnerstøtte, 1.000 kr som muligt støttekontingent[1]), blev vedtaget. Det i 2024 introducerede super-støttemedlemsskab – også for en husstand - på 1000 kr. (eller hvad medlemmet måtte ønske at støtte med), blev nævnt.
Ad 6: Der var ikke indkommet forslag til behandling ved generalforsamlingen
Ad 7: Ifølge vedtægterne er to bestyrelsesmedlemmer på valg i lige år (som i år, 2026) og 3 medlemmer på valg i ulige år (næste år: 2027). I år var Orla (kasserer) og Birgitte (sekretær) på valg – begge valgte at udtræde af bestyrelsen. Lars Schunk var allerede tidligere indtrådt som kasserer i Orlas sted, og Lene Nielsen havde indvilget i at gå ind i Birgittes sted. Også Dorte Sikker Jensen-Holm udtræder af bestyrelsen og i hendes sted kommer Erik Mohnr. Disse dispositioner blev godkendt af generalforsamlingen med applaus. Fonden Svanekegaardens 2 udpegelse tilforordnede SVs bestyrelse: Peter Haase og Hans Michael Kofoed-Hansen fortsætter.
Ad 8: Generalforsamlingen valgte med applaus Kjeld Pedersen og Jan Gorm Madsen som suppleanter.
Ad 9: Valgt revisor er Fonden Svanekegaardens autoriserede revisionsfirma, ’Din Revisor’.
Ad 10: Under punktet ’Eventuelt’ kom vi bl.a. ind på:
- Have-og forskønnelsesarbejder, som endnu ikke er dato-sat.
- Spændende deltagelse af mange unge fra højskolen i arrangement til nedsatte priser’
- Status på forhold til kommunen og hvordan vi bedst synliggør og takker for støtte på forskellige måder.
Dirigenten konstaterede efter en time og 15 min at der ikke var mere på dagsordenen, takkede for god ro og orden og erklærede generalforsamlingen for afsluttet.
De tilstedeværende fortsatte hyggelig udveksling om livet i Svaneke og på Svanekegaarden.
[1] Se hjemmesiden: https://svanekegaarden.dk/da/vennerne/